Kvalitetsstandarden beskriver de ydelser som Heltidsundervisningen i UngNorddjurs tilbyder, herunder målgruppen, indsatsen, visitations- og lovgrundlaget for de enkelte ydelser.
Heltidsundervisningen i UngNorddjurs er i undervisnings- og pædagogiske sammenhænge en forebyggende instans der sikrer at de unges negative spiral bremses i et gensidigt og forpligtende samarbejde.
Målgruppen er unge med faglige, personlige, sociale eller indlæringsmæssige problemstillinger, som betyder, at de ikke kan trives og / eller ikke får et rimeligt udbytte af undervisningsformen i folkeskolen eller i andre skoleformer.
Vision
Heltidsundervisningens arbejde sker med udgangspunkt i Norddjurs kommunes værdier:
Tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab.
Heltidsundervisningen stræber efter at skabe innovative og udviklingsorienterede læringsmiljøer, der udfordrer de unges faglige, personlige og sociale kompetencer.
Heltidsundervisningen yder en forebyggende indsats, der sikrer at de unges negative spiral bremses i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældre og professionelle netværk med fokus på en systemisk anerkendende relationspædagogik.
Heltidsundervisningen sikre at målgruppen opbygger kompetencer til at kunne begå sig i et demokratisk samfund og afklare de unge i forhold til uddannelsesvalg, samt sikre indslusning i en ungdomsuddannelse.