Undervisningshold
For at få jagttegn i Danmark skal du bestå en jagtprøve, der består af en teoretisk og praktisk del. Du kan tidligst blive indstillet til jagtprøven i det kalenderår, hvor du fylder 16 år. Når du har bestået jagtprøven, skal du bestå en skydeprøve for at gå på jagt med den pågældende våbentype.
Jagttegnskursus 2024-2025
Hvad får jeg:
Kurset indeholder teoretisk og praktisk undervisning med henblik på at bestå den lovpligtige jagtprøve. I alt ca. 100 lektioner incl. besøg på skydebanen og hos bøssemager.
Undervisningen varetages af Niclas Boyton og Rasmus Amtkjær, der har mange års erfaring med jagttegnsundervisning. De har en af landets højeste beståelsesprocenter.
Der undervises i vildtkendskab, våbenkendskab og -betjening, sikkerhed, jagtlov, jagtmoral og etiske regler, pleje af jagtrevir, hundearbejde, færdsel og opførsel i naturen. Der indgår praktisk undervisning på skydebanen.
Og vi glemmer naturligvis ikke "de gode historier fra den virkelige jagtverden".
Hvor sker det:
Undervisningen foregår i Grenaa Jagtforenings klubhus på lystbådehavnen, Skakkes Holm 28, 8500 Grenaa.
Antal deltagere:
Max. 20 deltagere på holdet.
Hvornår:
De teoretiske lektioner afholdes om mandagen med start mandag den 11. november 2024 kl. 19:00. Nærmere informationer om besøgene på skydebanen og hos bøssemageren gives på kurset.
Du får yderligere:
· 1 ½ års medlemskab af Danmarks Jægerforbund og 17 numre af bladet "Jæger"
· 1 ½ års medlemskab af Grenaa Jagtforening og dermed mulighed for at deltage i foreningens arrangementer
· Våbenkursus og skydning, excl. patroner og lerduer
Lærebog samt gebyrer for jagtprøven og skydeprøven er ikke inkluderet i prisen.
Undervisningsmateriale:
Du skal selv anskaffe din lærebog hos Danmarks Jægerforbund inden kursusstart. På adressen www.jagtproeven.dk kan du bestille lærebogen "Jagttegn" samt "Lovsamling til Jagttegn".
Hvad gør jeg:
Du skal blot tilmelde dig gennem UngNorddjurs.
hvis du har spørgsmål eller blot ønsker at høre mere om kurset så skriv eller ring også gerne til:
Niclas Boyton
niclasboyton@gmail.com
tlf. 22 11 17 42
eller
Erik Bjørnlund
e.bjornlund@stofanet.dk
tlf. 20 28 36 28